Costa Y I Primera - 300X X X

Sproget er et vidunderligt og mangfoldigt, og der findes næsten dusin udtryk for alt. Næsten alt. Den uheldige undtagelse er ekko, som er et enkelt ord, og som i sig selv gør det umuligt at udtrykke præcis, hvilken slags ekko vi taler om. Den grundlæggende definition kan lettest beskrives ved det traditionelle eksempel med et “hello” råbt i en brønd, hvor ordet kommer tilbage til overfladen, flere gange. Det er et yndlingsspil for børn og voksne og kan også spilles i bjergene. Men det er blot et af fænomenerne. Et andet ekko er f.eks. når vi i en kirke eller en koncertsal hører vores råb i lang tid og derefter meget langsomt bliver stille. Selv om det er fysisk set nogenlunde det samme i begge tilfælde, omsætter hjernens receptorer de indkommende stimuli forskelligt. I rumakustikken forsøger vi at kontrollere og optimere det.

Så nu er der tid til en sproglig revision?

På en måde, ja. Da det psykoakustiske slutresultat af de to fænomener er forskelligt, er det nødvendigt med en ny konceptualisering. Sandheden er naturligvis, at denne nøjagtighed primært er nødvendig i professionelle kredse, fordi begge variationer i hverdagen let kan indgå i ekkoet som et udtryk. Ud fra et teknisk synspunkt er det dog vigtigt at skelne mellem dem.

Så her er konceptet: ekko, lydforsinkelse og musikfremstilling. Vores modersmål er trods alt produktivt, fordi disse ord er en fantastisk måde at beskrive de fænomener, de repræsenterer. Selv uden konkret viden er begreberne veltalende, dvs. de fremhæver, hvad de handler om. Denne praksis er langt fra steril. Som det er tilfældet på andre områder, er fænomenerne indbyrdes forbundne. Forsinkelsen kan f.eks. bruges til at skabe både musik og ekko.

Hvad med engelsk?

UK-300x300

Dette er et gyldigt argument, især fordi de fleste optagestudier er udstyret med engelsksprogede instrumenter, så grundlæggende sprogkundskaber er et must. En anden fordel i denne situation er, at man på engelsk kan skelne mellem de to fænomener på kategorisk vis. Så kan alting placeres præcist på sin plads uden misforståelser. Så her er en lille sprogundervisning. Ordet echo betyder ekko. Betydningen af efterklang eller reverb, som stort set alle kender og bruger det, er både refleksion og efterklang, ekko, flere refleksioner og reverberation. Ordet delay betyder forsinkelse.

Det fremgår tydeligt af ovenstående, at alle tre udtryk beskriver et enkelt fænomen, nemlig efterklangen af en lyd, efter at den er blevet hørt. Okay, men hvad er forskellen på dem? Formlen er rigtig enkel, selv om det hele virker kaotisk ved første øjekast. Så du kan i virkeligheden måle forskellen mellem dem på tre måder: tid, intensitet og antal gentagelser.

Kan ekkoerne grupperes?

reflectie_in_closed-300x152

Ja. Derfor vil vi nu forsøge at afklare dette resonante spørgsmål på denne måde. Den første gruppe omfatter ekkoer, hvor refleksionerne er godt adskilt fra kildelyden. Lad os kalde det echo. Det omfatter også forsinkelseseffekter, der forsinker lyden af et instrument, så den passer til musikkens tempo. Officielt kaldes dette for tempo delay. Også i dette tilfælde er kilden og de forsinkede lyde adskilt på en måde, der er hørbar for øret. Det er naturligvis en anden sag, at det primære formål med disse effekter ikke er at skabe ekko, men at skabe en slags musikalsk løsning.

I den anden gruppe er kildelyden ikke adskilt fra efterklangen, men er integreret med den for at skabe en følelse eller illusion af rum. Her kan vi snakke om efterklang og forsinkelse. Eller, som vi har overtaget det fra engelsk ovenfor, reverb og delay.

Det er også værd at skelne mellem de to grupper med hensyn til hvad de skal bruges til – ud over reverb, selvfølgelig? Hvad mener vi? Vi mener, at den første gruppes værktøjer primært er kreative, dvs. at de fungerer som effekter. Den anden gruppe er på den anden side god til at skabe rumlighed eller en bestemt lyd og kan give dybde til optagelser og mixes. Så med deres hjælp kan der skabes en anden dimension. Det lyder spændende, ikke sandt? Det gør det! Vi taler utvivlsomt om en kreativ proces, hvis slutresultat er musik i ørerne. Rummet kan gøres konkret i denne form, dvs. at lyde kan placeres i forskellige rum efter behag.

Er det værd at se ud over den traditionelle dimension af ekko?

Af ovenstående fremgår det tydeligt, at det er en rigtig god idé at dykke lidt ned i faget, for ekko er så mangfoldigt og alsidigt, at det er værd at lære om, eller endnu bedre, at opleve. For selv om ordene definerer hver kategori relativt godt, er det en ubestridelig kendsgerning, at ens egne erfaringer er de mest varige og samtidig de mest veltalende.

Det er virkelig en port til en dimension, som vi hidtil ikke engang havde forestillet os, og gennem hvilken en verden af lyde kan blive åbenbaret, som vi ikke havde nogen idé eller vage forestillinger om. Og det slutter ikke her

, fortsættes!

Anvendte oplysninger:

https://en.wikipedia.org/wiki/Psychoacousticshttps://en.wikipedia.org/wiki/Sound_localizationhttp://www.peterbremen.com/projects/doublesoundselevation/https://www.youtube.com/watch?

v = _H1abPcHFwkhttp: //www.physicsclassroom.com/mmedia/waves/er.cfmhttps: //en.wikipedia.org/wiki/Reverberationhttp: //hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/Acoustic/reverb. html

https://microchips-sound-studio.blogspot.com/2017/05/visszhangositas-elso-resz.html

DK

Similar Posts