Vi forsøgte at ordne akustikken med en mini DSP

Kan akustisk behandling erstattes af elektronik?

Vi har sat det på prøve! Vi besluttede os for at teste en mini-DSP for at finde ud af, hvad den egentlig kan præstere. Produktet fra den kinesiske producent er bestemt ikke billigt, så vi gik til opgaven med høje forventninger – og en klar intention om at undersøge lydbølgerne i dybden. Spørgsmålet var: Kan avanceret teknologi erstatte traditionel akustisk behandling? Et spændende dilemma, ikke sandt? Den gode nyhed er, at vi har fundet svaret!

Som så mange andre forsøgte jeg i begyndelsen at spare penge på akustikken. Det virker jo som den mindst håndgribelige del sammenlignet med f.eks. højttalere. Derfor virkede det oplagt at investere i et tonekontrolprogram i stedet. Men spørgsmålet er: Er det nok?

Hvorfor skriver jeg om en tonekontrol?

Fordi ethvert EQ-program faktisk kun kan justere lydtrykkets frekvenstilstand og lydens tidsforskydning. Så jeg tænkte på, hvad jeg kan få ud af det, hvis jeg bruger det med tomme vægge. Eller hvis jeg bruger det sammen med akustikpaneler, akustiktæpper og diffusorer, hvilke resultater kan jeg så få?

For hvis et rum er støjende og har en høj efterklangstid (ekko), hvordan kan den så ændre det? Det kan den ikke!

Så her er mini-DSP’en til en maxi-oplevelse!

mini-dsp-live-300x206

Først de tørre fakta – specifikationerne

Vi starter med de tekniske parametre: En 32-bit floating point processor på 450 MHz med SHARC DSP fra Analog Devices. Derudover er enheden udstyret med audiofile 32-bit konvertere: AK5574 og AK4490EQ. Til rumakustisk korrektion anvendes Dirac Live, og systemet drives af en quad-core ARM-processor til netværkslydstreaming, forudinstalleret med det Linux-baserede Volumio-system.

Designet – enkelt, men funktionelt

Når det kommer til udseendet, er der ikke mange overraskelser. Det virker ikke som om, designerne har tilbragt søvnløse nætter på at finpudse det ydre – men det behøver de heller ikke. Mini-DSP’en er et godt eksempel på, at funktionalitet trumfer pynt.

Ved første øjekast står du over for en flad, lav og bred sort murstensformet enhed. Og det indtryk holder også ved nærmere eftersyn. Til venstre sidder en universal drejeknap, som bruges til både inputvalg og styring af funktioner. Ved siden af finder du en tydelig og elegant OLED-skærm, der giver fremragende læsbarhed og mulighed for fuld lysstyrketilpasning.

minidsp-shd-dirac-live-audiophile-preamplificador-ana-300x192

Bagpå sker magien

Det kan godt betale sig at tage et kig på enheden bagfra – for her bliver det virkelig interessant. Fra venstre mod højre finder du: et standard IEC-strømkabelstik, en tænd/sluk-knap, USB-værtport, LAN-stik, USB-B-indgang og tre digitale indgange (optisk, koaksial og AES-EBU). Derudover byder den digitale sektion også på to koaksiale udgange.

På plussiden er der også analoge indgange – én RCA og én XLR. Udgangene er lige så alsidige, med både XLR- og RCA-stik i rækkefølge. I ægte kinesisk stil mangler kanalbetegnelserne “venstre/højre”, men i stedet er de nummereret fra ét til fire, hvilket trods alt giver noget vejledning.

Simpelthen fantastisk?

Noget i den stil! Sandheden er, at denne enhed er utrolig nem at bruge – næsten som legetøj. Men samtidig har producenten udstyret den med så mange funktioner, at det gør hele oplevelsen både avanceret og alsidig. Det er altså både enkelt, fantastisk og utroligt fleksibelt at arbejde med.

Installation – nemt, men ikke helt plug and play

Installation handler ikke kun om at tilslutte kablerne. Først skal du vælge din enhedstype på producentens hjemmeside. Udvalget er bredt – vær tålmodig! Når det er gjort, kan du downloade den korrekte driver og Dirac-software, som er afgørende. Uden Dirac er enheden fuldstændig tavs, uanset hvad du prøver.

Men det stopper ikke der. Du skal også forbinde den til det integrerede Volumio-system. Selvom automatisk DHCP som regel fungerer problemfrit, kan det være en udfordring, hvis flere enheder er tilkoblet routeren. I så fald er manuel IP-konfiguration næste skridt.

Dirac – ikke bare et klik væk

Dirac-softwaren kan ikke forklares med én sætning. Den skal downloades fra producentens hjemmeside og aktiveres med den kuponkode, der følger med enheden. Vi anbefaler kraftigt at læse vejledningerne og se de tilgængelige introduktionsvideoer, især hvis det er første gang, du bruger systemet. Disse materialer eliminerer usikkerhed og gør processen tryg – for ingen er født med indgående kendskab til Dirac.

Hvordan lyder det uden Dirac?

Vores tests viser, at denne lille enhed rummer stort potentiale, men naturligvis med visse kompromiser. Vi startede med at analysere lydkvaliteten uden Dirac for at vurdere det rå output.

Lydoplevelsen er balanceret og fri for overdrivelser. Bassen går overraskende dybt, mens mellemtonen er åben og diskanten – om end afdæmpet – fremstår behageligt afrundet. Det hele præges af en vis ro og tilbageholdenhed – brutalitet ligger ikke til miniDSP’ens natur. Dog kan den lidt dæmpede dynamik give indtryk af, at lyden til tider er steril eller mangler energi. Slutresultatet er dog en meget behagelig og lyttevenlig lyd, selvom den ikke er perfekt.

Vi testede enheden i et rum udstyret med akustiske paneler – hvilket naturligvis påvirker oplevelsen positivt.

akustikplader

Vi har placeret basfælder med lædermembraner og akustiske paneler med diffusor primært i hjørnerne og i de primære refleksionspunkter. Vi har lagt et 2x3m Silent tæppe på gulvet.

Vi lyttede til systemet med EQ slået fra!

I sig selv var disse få paneler nok til at overgå lyden af mini dsp’en. Jeg forsøgte kun at indsætte nok akustiske produkter til at matche prisen på mini-dsp’en. Bare for at gøre dilemmaet om, hvilken vej man skal gå, beslutte det. Ved første gennemlytning vandt akustiske panelerne.

Hvad hørte jeg?

Den sterilitet, som mini-dsp’en havde skabt, er væk. Dynamikken er blevet forstærket. Felteffekten har ændret sig dramatisk, men til det bedre. Med mini dsp forblev pladsen et eller andet sted foran, men ikke på en definerbar måde. Med paneler fyldte lyden rummet. Der blev skabt en 3D-fornemmelse. Jeg kunne mærke og konkret afgøre, hvor instrumenterne spillede fra. Dette opnås hovedsagelig ved at dække de primære refleksionspunkter. Bassen blev større, mere velklingende og hurtigere. Rummet knurrede ikke længere.

Så fra nu af er akustikken i lokalet altså afkrydset?

Nej, ikke helt. Det ser ud til, at denne praktiske lille enhed ikke kan kompensere for alle akustiske mangler. Men brug af vægpaneler kan på ingen måde undgås. Ja, faktisk! Det er sikkert at sige, at selv de mest ekstreme, luksuriøse hi-tech-systemer med mange funktioner ikke kan fungere perfekt uden støtte fra akustikpaneler.

Dilemmaet der blev rejst i indledningen, er således blevet besvaret på en klar måde. Det er godt, hvis den tekniske baggrund er til stede. Det er endnu bedre, hvis systemet fuldt ud opfylder kvalitetskravene. Men det er ikke nok til at garantere perfekt lyd. Og som sagt, ikke kun til mini-DSP. Når det er sagt, er det helt rigtigt at sigte efter maksimal kvalitet, når man vælger en enhed, men det er ikke en god idé at forvente mirakler alene på grund af teknologiske landvindinger. Men med lidt hjælp fra vægpaneler kan man skabe det forventede eventyrland.

Lignende indlæg