Ekko – del 2

Som lovet fortsætter vi med dette spændende emne, som er lige så alsidigt som en kugle. Jo flere sider du ser, jo flere nye ting opdager du. Så der er meget mere at se på og undre sig over. I det foregående afsnit sagde vi, at ekko som begreb dækker mange forskellige fænomener, men på ungarsk er det det eneste begreb, vi har. Derfor har vi indført de engelske ord echo, delay og reverb, som beskriver de forskellige effekter meget bedre. Så fandt vi endda frem til en fantastisk gruppering, hvor det viser sig, at halvdelen af ekkoerne viser sig som kreative effekter det meste af tiden, mens den anden halvdel skaber rum. Og dette er kun begyndelsen!

Lad os se nærmere på ekkoet!

Det er det klassiske, velkendte ekko, hvor en lyd senere gentages også i rytmisk form, dvs. den bliver hørbar igen, men hver gentagelse bliver mere og mere stille. I hvert enkelt tilfælde falder signalniveauet for den ekkoede lyd, for at bruge noget jargon. Der er en bestemt tidsforskydning mellem gentagelserne, så vi hører og opfatter dem som værende helt adskilte fra hinanden. Og hvor mange gentagelser er gennemsnittet? Lad os bare sige, at det er et lille antal.

De forekommer oftest i forbindelse med produktionen af særlige lydeffekter, ofte synkroniseret med værkets tempo. Som lægmand kan det være helt misvisende, ja, endog forvirrende, at denne form for forsinkelse produceres af lydteknikere mere end én gang med forsinkelsesenheden. Med andre ord er der ikke meget sammenhæng i den måde, man griber emnet an på. Med andre ord flyver begreberne ekko og forsinkelse nogle gange frit rundt som synonymer for hinanden, men før eller siden bliver det klart, hvad der præcist menes med hvert begreb.

Men hvad er forskellen mellem ekko og forsinkelsen?

For at svare på dette spørgsmål skal vi først gøre en lille biofysik. Forskningen viser, at vores hørelse kan lagre lyd i gennemsnit i 100 millisekunder. Så i praksis betyder det, at hvis der er mindst 100 millisekunder eller mere mellem to lyde, opfatter vi dem som adskilte. Omvendt, hvis vi taler om mindre end det, ser de ud til at være sammenhængende. Med andre ord skal der være gået mindst 100 millisekunder for at et ekko kan opfattes som værende forskelligt fra kildelyden. Hold ud, vi skal nok dissekere fysikken lidt mere.

I gennemsnit kan en lyd bevæge sig 343 meter i sekundet, eller 34,3 meter på 100 millisekunder. Ja, men for at kunne give ekko skal lyden først nå den overflade, som den preller af, og først derefter tilbagelægge den afstand, den allerede har tilbagelagt.

Det betyder, at du får den rigtige værdi ved at halvere ovenstående data. Lad os antage, at vi befinder os 17 meter fra en stor, flad overflade, som er i stand til at reflektere ekkoet. Hvis du så laver en lyd med tilstrækkelig decibel og entusiasme, vil du finde dig selv to gange i midten af øret. Først, når den direkte lyd begynder at komme. Anden gang når ekkoet vender trofast tilbage til os. Det er altså lykkedes os at gøre ekkoet klart og præsentere det i en tilstrækkelig klar form.

Hvad med fænomenet forsinkelse?

Elvis slapback delay – mange steder er det sådan forsinkelseseffekten vises, en populær enhed i klassiske optagelser. Så hvad handler det hele om?

Forsinkelsen er faktisk en bro mellem ekko og reverb, men man kan sige, at det er en overlapning mellem de to typer af ekko. Den simple årsag hertil er, at den afhængigt af indstillingerne kan producere begge ekkotyper delvist. Men det er stadig nyttigt at skelne mellem de to og derfor er det meget passende at bruge det separate begreb, forsinkelse.

Hvad med signalniveauet for forsinket lyd? Der er en forskel her i forhold til ekko. Signalniveauet er relativt højt, da forsinkelsestiden er så kort, at returlyden ikke høres som værende helt adskilt fra kildelyden, mens antallet af gentagelser er lille.

Det forekommer ikke naturligt, så det er en god teknisk løsning. For at forenkle dens funktionalitet kan dens støtte bruges til at simulere delvis rumlighed uden lydblanding.

Hvad er modulationseffekter?

Vi er kommet godt fra start, men lad os ikke stoppe her. Når kilde- og forsinkede lyde afspilles sammen, ændrer lydens kvalitet sig i lyset af den målbare tid, der er gået mellem dem. Forsinkelser af en vis varighed skaber en illusion af afstand og rumlighed, men forsinkelser af en kortere varighed skaber en helt anden type lydeffekt. Disse kaldes modulationseffekter. Chorus og flanger eller phaser, hører til denne kategori.

Nå, det er nok, men lad os advare dig om, at det ikke slutter her. Faktisk er modulationseffekter værd at forklare, så vi fortsætter her i tredje afsnit af vores ekko-artikel, som selvfølgelig vil være fuld af fysik, men vi lover at have masser af spænding i vente!

Forrige afsnit

DK